Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel velkomst-ord. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel velkomst-ord. Sortér efter dato Vis alle opslag

Velkomst-ord ved åbningen af udstillingen


Velkomst-ord ved åbningen af udstillingen
DANSK BEGREBSORDBOG 60 år 2005
Aalborg Universitetsbibliotek
10. okt., 2005
Otto Carlsen
Det sidste halve år har denne udstiling været vist i det
humanistiske fakultets aula, og de sidste tre måneder af
jubilæumsåret skal den stå her i Universitets-bibliotekts aula ved
springvandet. Det er fint, og tak til biblioteket for den
mulighed. 
Glasmontrerne rummer værket hvis fødselsdag vi fejrer og som er
nærmest ukendt herhjemme, trods det er så praktisk i brug når man
vil formulere sig. Titlen er  "Dansk Begrebsordbog", og
internationalt kaldes en sådan ordbogs-type en "thesaurus" hvad
der lyder lidt sært, men bogen er også meget speciel. Det kommer
af græsk skatkammer, jvf. "treasure" på engelsk. Værket rummer
alle de ord vi bruger til dagligt, ordnet efter betydning, og
begynder altså ikke med A, men med de mest abstrakte betydninger,
-her begrebet "væren". For d‚t udtryk "væren" er der ikke mindre
end 70 udtryk. Det er ikke alle ord der er med. Værket  rummer
ingen specielle ord for ting. Tingene er udeladt. Kun fællestræk
ved ting er med, kun begreber er med. Men vi bruger også begreber
hele tiden. Det gør vi alle og enhver, og det er hveren fint eller
det modsatte.   Faktisk taler menigmand mere abstrakt end
videnskabsmanden har Hegel sagt. Selv ja og nej er begreber,
hørende under bekræftelse og benægtelse. Umiddelbart er bogen
derfor umådelig kedelig. Det er kun hvis man har et formål eller
en opgave eller døjer med at udtrykke et eller andet som ligger en
umådelig meget på sinde, -man kan bare ikke få det tydeligt nok
frem-, det er kun i den slags situationer man gider at overvinde
sin naturlige åndelige dovenskab og slå op i dette vokabular,
denne "skatkiste".
Jeg vil dog tilføje, at bogen også kan læses for sjov. Den der har
kærlighedssorger kan finde megen trøst under visse begreber. Og
har man lavet en fejl kan man trøste sig med andre udtryk, ved at
slå op der. Hvem har ikke haft kærestesorger eller lavet en fejl?
Det er en rig bog. Under udtrykket "overraskelse" findes
naturligvis "uventet", men også aha!, se-se!, og Ih du fredsens !
Her skal vi imidlertid være kortfattede for udstillingen skal
åbnes, og gæsterne skal selv orientere sig. Værket præsenteres bag
glas, men jeg advarer: Der er blandt andet også en masse malerier,
men lad jer ikke forvirre af det. Det er et slags brugsksempel
hvor en side fra værket er opkopieret i blåt, som det ses. Alle
ordene på de blå kopier af en bestemt side i værket omhandler 
læsning og bøger og skrifter og det gør maleriernes motiver også.
Disse malerier er allesammen mennesker med bøger og skrifter.
Forestil jer at i skulle anmelde kunstudstillingen med disse
skilderier, så kunne i måske her, på denne side i begrebsordbogen, 
finde "det rette ord". Og netop dette udtryk, netop "Det rette
ord" ønskede værkets oprindelige forfatter at hans bog skulle have
heddet. Det giver forhåbentlig  et fingerpeg hvorfor Michelangelos
værker er med. Det er ikke let at gøre en bogudstilling
interessant, endsige sensationel. Forhåbentlig er det interessant.
Der er også udstillet en computer med dansk software, som faktisk
ganske vel kunne have været udstyret med en "thesaurus. Jeg kunne
således godt have tænkt mig at have haft Bertel Haarder her  i
dag. Undervisningsministeren er jo optaget af de dele. af sprogets
forbedring. Amerikanerne har en skole-computer hvor en thesaurus
er indkorporeret, "Alphasmart" er mærket. Det er ikke sådan en man
kan se her. Den udstillede danske pendant til den amerikanske er
desværre uden thesaurus, men ellers er det rudimentære princip det
samme, for der er tale om en tekstbehandler og så slut. Skriv
Unger! Jeg bruger den selv, og den er "hurtig som tanken" og er
helt igennem dansk, skønt engelsk produceret under navnet  Amstrad
Notepad.
Tilbage til begrebsordbogen. De engelsksprogede lande elsker deres
thesaurus, men vores gamle bogtrykte -og aldeles glemte- danske er
faktisk bedre end den engelske. Det er vi nogen der mener. Vore
bedste bogfolk sikrede den.
Imidlertid.  Sådan en åbningsceremoni som idag giver lejlighed til
at berøre fundamenterne, og de ting der bliver sagt her i dag er
nok det tætteste vi kommer et "festskrift" i selve jubilæumsåret.
Og der er sådan set grund til at feste. Der er tale om et
pionerværk, Dansk Begrebsordbog. Analysen bygger på klassisk
logik. Så kan vi alle være med.  Logik er jo ikke noget
fagspecifikt, men fælles for alle videnskaber. Selvom vi ikke
tænker på det til daglig. Som den klassiske logik blev udformet
for to et halvt årtusind siden er den aldrig blevet udfordret.
Aristoteles teori er kun blevet bygget videre på. Et par ord
herom. Den gamle græker, i sit berømte "Organon", startede ikke
med sætninger, men med ord. Ords betydning kommer ikke af den måde
de kombineres på, som man skulle tro. Ikke i udgangspunktet.
Logikken  starter forståeligt nok med ordene, alle usammensatte
udtryk, til forskel fra sætningernes domme, og teorien viser at de
alle kan ordnes efter art og klasse. Fremdeles defineres art,
henholdsvis klasse. Art og klasse er noget forskelligt.
Aristoteles  definerer ved indledningen af sin logik grundigt
disse vigtige begrebers principielle forskellighed. For os idag er
det vel interessant at grækerne allerede dengang gjorde en sådan
distinktion, for der kunne jo nok være en eller anden
sprogstuderende der ville komme i vanskeligheder når forskellen
mellem udtrykket art og udtrykket klasse skulle defineres. For
logikkens gruændlægger var distinktionen et  "must", et
kardinalpunkt, og kun fordi det virker så selvfølgeligt når vi
læser det vil vi overspringe den del, og straks gå videre til
sætningernes esoteriske magi, -men ordene er der jo som
sætningernes bestanddele, og hvad med dem?  Eftertiden har
mestendels hæftet sig ved hans sekundære opdelinger af forskellig
slutninger og domme og sætningstyper, og ganske vist anvendt dette
i matematikken på måder der idag er ganske berømte fordi det er
blevet matematiseret og anvendt i datateknikken. For os sprogfolk
er det imidlertid på sin plads at hæfte os ved begyndelsesgrundene
der omhandler de udtryk der er entydige og udiskuterbare, hvad
betydning angår, fordi de er usammensatte, ganske enkelte ord,
eller ganske enkelte sammensatte udtryk. Fremdeles imidlertid ord
af særlig art, ord af bestemte klasser, ifølge Aristoteles teori.
Ord der svarer til tingene og deres arter og klasser de synes at
falde naturligt i.
Der er mere i montrerne. De fremlagte 4 projektrapporter 2003-2005
beskæftiger sig med disse begyndelsesgrunde i logikken, begyndende
med en analyse af "a priori-kategorier" hos Kant, -hvis hovedværk
"Kritik af den rene fornuft" vi så heldigt fik på dansk for et par
år siden. Denne var min bachelor-opgave.
Oversætteren Claus Bratt stergård -der forøvrigt udgik fra dette
univesitet- blev i denne min opgave interviewet for vort formål.
Jeg har peget på at  allerede Kant berørte muligheden af et  værk
som de Thesaurus'er eftertiden snart gav de større sproglande,
hvortil vort eget medregnes. Kant var jo forud for sin tid.
Herhjemme var det mest H.C.rsted der kaldte på et sådant værk  i
Kant's eftertid. rsted "sproggranskeren" er den danske person der
har opfundet flest ord selv, op mod 2000 som er indgået i sproget,
-ordet "ilt" for eksempel. Han tænkte sig godt om før han valgte
det, og det har jo hængt fast, og er bedre end "oxygen", fordi
allusionen til "ild" (stoffets antændelighed)  taler til vore
landsmænd. Så det har jo hængt ved, fordi det var overvejet.
rsted var en rigtig sprogmand som ikke kun tænkte på sit eget
naturvidenskabelige fag sådan som fagidioter gør, der ikke regner
sprog som betydningsfuldt deres felt.
Altså:
Der eksisterer et fundament for tanken bag "Dansk Begrebsordbog.
Fundamentet  ordner ordene i højere klasser ved først at ordne dem
efter art -og det er det primære, for man slår op efter art- og
derefter er det at begrebsordbogen skønsomst udsorterer arterne på
"ankomne" klasser, og det hele blir så kønt at man så at sige får
hele sproget for øje, -enhver sprogmands drøm, -og det er derfor
velkomment at vor gamle græker Aristoteles så at sige teoretisk
forklarer det tilladelige i manøvren, og omhyggeligt fremhæver
"arten" som en virkelighedsnær angivelse, mens klassen er
langtfra-liggende, abstrakt og ret virkelighedsfjern, trods
relevant,  den er jo også  rent åndelig og konstrueret.  Det giver
en ide om arbejdsmåde, skulle jeg mene.
Det er ret "langhåret". Man kan sagtens bruge bogen uden at vide
det. Men nu er vi jo også på et universitet, hvor en lærd tilgang
er tilladelig og for en konstruktør af et sådant værk er det i
hvert fald nødvendigt at have en ide om struktur. "Klassen" er
langtfra ligetil, hvilket EDB-programmører der arbejder med
klasser vil skrive under på. De bruger thesaurus'er. Klasser  er
noget man kommer til senere. Arten søger man tidligt efter, eller
den ligger endda nærmest lige for.  fremdeles har Aristoteles
altså haft intellekt til at definere den holdbart. Det er da
noget.
Et par ord mere om det.   Det er stadig folkelig sprogbrug at sige
at en ting "er af den og den art". Hvorefter der siges -"Men jeg
ved ikke rigtig hvor den hører til..." Folk er  altså forsigtige
med at klassificere den, skønt de kender dens art. Det kræver en
teori. Her har vi imidlertid  en begrebsordbog. Altså: I dette
tilfælde en teori om ordforråd, Ordforråd hvad  begreberne angår.
Ikke en teori om ting men en teori  om fællestræk ved ting, en
teori om betydninger, om tingenes væsen eller de (fælles-)ting man
forstår ved en sadan ting, som også kendes fra andre (ting).
Renset for detail-udtryk. På tværs af ting, så at sige.
Eksempel påkrævet ?: For eksempel vil de fleste måske sige at have 
et bud på et andet udtryk for "den ting vi kalder hedder
betydning", (Som i parantes bemærket naturligvis ikke er en ting,
det gøres den bare til i situationen)  De vil for  eksempel sige
at det kunne være udtrykket "minde mig om", eller udtrykket
"indhold" , Men skulle de klassificere udtrykket krævedes en
systematisk oversigt over sprogets begreber. For hvor hører det
hjemme? Her kræves en teori.
"Betydning" ville dermed hverken høre ind under de primære
begreber (der vedrører tid, rum og mængde), eller abstrakte
relationer, men derimod under udtryk for "Tanken". Det ville
begrebsordbogen sige.  Det er rigtignok ikke så ligetil. Der er
lidt ekspertise og rigtignok også gefhl for sproget knyttet til.
Og umiddelbart er der ikke meget hjælp at hente. Det her kan ikke
slås op på nettet. Leksikografisk videnskab savner, (så vidt jeg
forstår på vore svenske pionerer) anknytningen til det
aristoteliske, til det logiske. Dog er det ganske vist: Værket i
glasmonteret har selvfølgelig en introducerende indledning.  Men
læs det selv, Aalborg Universitetsbibliotek har et eksemplar
svarende til det udstillede, som man kan studere. Og man vil finde
at  sådanne logiske distinktioner slet ikke  blevet anvist i
præamblen til det værk vi fejrer i dag. Tværtimod er dete  en sag
man må tage for pålydende. Hele systemet sælges sammen med bogen,
og sådan har det været siden den udkom i 1945. Sådan er det i det
danske værk. Måske er den berømte franske Bally's bedre på dette
punkt, det mangler at blive undersøgt, men ellers er manglen vist
ret international, så der er noget for sprogvidenskaben.
Det er altså ikke for at forklejne jubilaren. "Dansk
Begrebsordbog", som altså oprindelig skulle have heddet "Det rette
ord" er meget samvittighedsfuld med videnskabelige anvisninger som
de fandtes dengang for 60 år siden. Ude i verden var det et ret
betydningsfuldt forskningsfelt dengang. Og dette er 
samvittighedsfuldt anvist i forordets henvisninger og bibliografi.
Den står Svend Grundtvig for.
Svenskerne arbejder altså idag praktisk med at lave en thesaurus
men det må siges, at her er målet vist efterhånden en  ret direkte
internet-portal-anvendelse, og i den forstand stadig praktisk.
Ikke teoretisk i den forstand vi her har talt om, med logik og så
videre. Svenskerne ved imidlertid hvad de snakker om. De har viden
om  hvordan man vedligholder og udvikler en thesaurus hvilket
ingen kan herhjemme. Faget er dødt.  Svenskerne er pionerer. Dette
beskrives i en artikel i vort fakultets blad "Mellemrummet", som
er fremlagt på udstillngen, som jeg skrev først på året. Her på
Aalborg Universitet er imidlertid gjort tilløb til at afklare det
teoretiske grundlag for thesaurus og altså at gøre det i
sammenhæng med den klassiske logik.
Vore sprogfolk i 30erne var uenige om thesaurus og stredes, og den
diskussion er verdensberømt. Det er vel interessant? 
Dr. Hans G”etzsche vil om lidt fortælle om dette sprogforskermiljø
som tidligere eksisterede i Danmark,  som var så frugtbart at det
internationalt er meget anerkendt.

Imidlertid.
Mange spørgsmål rejser sig:
Kan der undervises i brugen af thesauruss.
Kan unge forbedre deres ordforråd? 
Jeg har tænkt om den her bog kunne bruges i undervisningen? Uden
det blev for sært, for guds skyld, skønt hvordan? . Måske  tage
udgangspunkt i noget alle børn kender,  ordlegen: Bynavne der
starter med K. Hele klassen blir lydhør, Fingrene ryger op:
Kerteminde, København, Kastrup. Måske kunne det  efterfølgende
lærerspørgsmål listigt være: "ord er har samme betydning som ordet 
"betydning". Eller:  Et ord der siger det samme som  "mulighed".
Osv. "Betydning" er eet, og hvad kunne man ellers sige? "Mulighed"
er eet, og hvad kunne man ellers sige?
Dansk begrebsordbog har gennemsnitligt halvfjerds svar på den
slags spørgsmål!

Bogens  forfatter gjorde det til et livsværk -som er glemt. Kan vi
huske det påny -og videreudvikle det til noget nyttigt og -
tidssvarende?
I den forstand er udstilingen ikke bare en påmindelse men en
debat-udstilling, og det kunne være interessant med reaktioner.
Perspektivet er
-uden at være unødigt højtravende-
at finde nye veje til
rigere
og smukkere
og blomstrende
og omfattende,
men derved også nøjagtigere sprog, både hverdagsligt og
videnskabeligt.
Som det står på plakaten:
"BEGREBER AF IDAG - P TV’RS AF ALLE FAG.
Jeg har netop afsluttet et forsøg, som har varet to år. Det
lykkedes at anvende et udtag af ord fra Dansk Begrebsordbog til et
sprogforsøg der gav et resultat der pegede i retning af at vi må
regne med underliggende kategoriers betydning for sprogdannelsen.
Noget Aristoteles påpegede  i sin teori. Noget der er indgroet i
sproget. Vi forstår hinanden ved at det -egentligt meget
begrænsede ordmateriale- almenbegreberne- anvendes i en kategorisk
forstand der allerede er så at sige aftalt. Hvad der hermed menes:
Taler vi om en ting eller -hvad der er noget andet end en ting
slet og ret- taler vi om noget tids- eller rums-eller mængde-
mæssigt, eller om andre måder som 'ting'ene forholder sig i
forhold til hinanden eller bliver påvirket på.  Alt efter disse få
muligheder -som tilhøreren og alle mennesker kender- taler man med
underforståede udtryk som man har foretrukket, som en slags
forbehold for det egentlig udtrykte. Modtageren spores ind på
kategorien. 
Her er et eksempel. Vi kender jo jo dette at vi har lyttet til en
person længe og forstået udmærket indtil chokket kommer: Det går
op for os,  at det er noget helt andet han snakker om. Det havde
vi ikke fattet i starten, og vi troede han var ovre i en helt
anden boldgade. Så har vi bare forstået som misforståelse, -men nu
forstår vi bedre. Det var jo en helt anden kategori. men
fejltagelsen  har også værdi.
Man kan planlægge den slags misforståelser, og det var det jeg
gjorde i mit forsøg, og og ordmaterialet hentede jeg fra værket vi
fejrer idag. Derved kan man  efterprøve princippet om den
tilgrundliggende kategori, ved hjælp af det sorterede ordmateriale
her i Dansk Begrebsordbog.
Ja, jeg mener egentlig at alle kunne have gavn af den bog, lige
fra stand-up-comedians der fordrejer dagligdagsslang til more, til
kasse-damer, der kunne tænke sig at sige noget andet end "Hav en
god dag"
Jeg talte om mit forsøg. Et andet forsøg kunne tænkes. Jeg har
talt om folkeskoleklasser. Vi kunne jo nok tænke os at ungdommen
fik et rigere og smukkere og også mere nøjagtigt sprog end den
voksne generation. Hvad med ordforrådet, vores danske? Er det et
et tilfældigt forråd, eller  opbygges det bevidst? Kunne vi gøre
noget her? Hvilken gavn kunne folkeskole-klasser have af at lære
at bruge begrebsordbogen i en tidlig alder? Hvilke forsøg kunne
tænkes. Det må komme an på hvem der udfører det. Jeg kunne tænke
mig at det samme undervisningsforløb i en dansk og en norsk 4.-5.
klasse kunne kaste lys over opskriften på en udformning af værket,
både som opslagsbog og som software, tillige egnet for
undervisning. Der skal være tale om noget som er handy. Jubilaren
her var meget handy på sin tid, selv om er lidt tung idag. 
Det var sådan en slags arbejdside. Svenskerne ville være meget
interesserede i dette også, det ved jeg fra deres forskere, så
hvis vi kunne lave det med nordmændene kunne vi nok få det tredje
store nordiske land med, nået så langt. Svenskernes Dr. Svend
Lange på Stockholm Universitet, som er i spidsen på feltet  skrev
sin doktorafhandling i sin tid  om børns ordforråd. Nordjylland
behøvede måske ikke stå alene.  Med det formål at undersøge
muligheden for et sådan proces kunne det overvejes at søge 
kontakt med det kommende universitet i Agder, ved Kristianssand
herom, idet de i  lighed med vores eget universitet i Aalborg
råder over betydelige sprogvidenskabelige resourcer. Universitet
her lige nord for har endda et anneks i Grækenland, hvad der
vidner om deres flotte ambitioner, jvf. ovennævnte oldklassiske
referencer  til vores problem.
Idet jeg takker for
-støtten fra Center for Linguistik, ved min lærer Hans G”etzsche,
-udstilingsmuligheden fra  Aalborg Universitetsbibliotek --
rejselegat til Stockholm fra  vores rektor
-overgives ordet til Hans G”etzsche

Få en demonstration af den ny thesaurus

L Y T T E -T R Æ N I N G

(træning af sigteøret og dets forråd af ord og toner med henblik på ørets kontrol af stemmen, sindets opladning og bedre sprog-miljø og dermed velfærd)

v. cand.mag. Otto Carlsen Aalborg Henrik Gernersgade 6, 9000,

ottocarlsen@hotmail.com,


1. Formålet er at blive bedre til smukt sprog, idet talen styres via øret af lytteevnen.

De lyse toner er de skønneste at lytte til men også de sværeste at få fat på.

Ved lyttetræning anvendes derfor de fineste lyse toner.

2. Man træner ved at optage sig selv og lytte til optagelsen i fin lys gengivelse.

3. Desuden lytter man til den rislende bæk, de kvidrende fugle og de klingrende klokker.

4. Man lytter derudover til musik og sang med fløjter og violin og harper og xylofon

5. Efterhånden skærpes fornemmelsen for lys lyd og man mærker man får en lysere stemme.

6. Man kan mærke man slapper bedre af og behovet for at skrive og læse og se TV nedsættes.

7. Hukommelsen forbedres og tænkning bliver mere sammenhængende.

8. Praktisk udmønter det sig i et smukkere sprog.

9. Videregående studier indebærer at få bedre begreb om ting ved at bruge thesaurus begrebsordbog.

10. På denne måde kan man finde bedre udtryk for sine ideer, da begreber findes i mange varianter.

11. Det er en fordel at synge og spille et instrument, men man kan også fløjte, nynne.

12. Man kan også med fordel lære enkelte sange udenad, for til sidst at få et lille personligt repertoire.

13. Ad denne vej kan man opnå at blive forsanger og synge for, og det kræver netop en god lytteevne.

14. Forsangeren lytter ikke alene til sin egen stemme, men til de fjerneste og tilpasser sin forsang dertil.

15. Ved lyttetræning kan man ad åre blive den der tager initiativ til en sang der passer til lejligheden.

16. Man synger bedst når man går, og den rigtige sang er netop dén der passer til lejligheden.

17. En tur i skoven kræver éen sang, en tur på stenbroen kræver en anden.

18. Det højre øre er typisk sigteøret og man kan derfor sætte sig til højre for en person der ikke lytter godt..

19. De lyse toner i stemmen skal høres tæt på og under lyttetræning anvendes udstyr der gør det muligt.

20. Små apparater på køkkenhylden og ved sengebordet skal pege mod sigteøret for den lyse lyds skyld.

21. Barnestemmer er lys lyd og barneører kan lide lys lyd for i livmoderen hørte den ufødte kun lys lyd.

22. Bas høres ikke før fødslen, men lys lyd høres af den u-fødte når 4 af de 9 foster-måneder er gået.

23. Nyfødte har en naturlig interesse for moders stemme som hørtes i livmoderen alle de sidste 5 måneder.

24. Det lille spædbarn der ligger og pludrer for sig selv kan lide at lytte til sig selv og det er en oplevelse.

25. Vi savner lys lyd, men ved lyttetræning genvindes glæden ved at lytte til andre, og sig selv.

26. På www.smuktsprog.dk findes mange gode ideer og man kan downloade bogen ”Smukt sprog”



Introduktion til 8 smuktsprogs-metoder,
 - 4 lette og 4 svære

1. At lære sange udenad og synge mens man går og tage initiativ til at synge for til fællessang. At øve sig i bringe sange på banen der passer til lejligheden.

2. At tage ordet I en stor forsamling og fastholde det ved at ramme tonen og stå et egnet sted og markere starten med et bestemt ord og slutningen med en bestemt gestus og lytte efter salen.

3. At lytte til reaktioner fra dén forsamling man samtidig taler til.

4. At forbedre talefærdigheden ved at træne lytte-evnen. Lytte til højfrekvente Mozart-stykker og ”lyse” ord hvor konsonanterne - skillelydene p, t, k, s, m, osv. alle sammen høres skarpt af sigteøret, det vil sige det højre øre hos de fleste mennesker. Løbende øge specialiseringen af sigteøret, da talefærdigheden styres via lytteevnen.

5. At anvende thesaurus for at finde de mest praktiske og forklarende ord til et problem der allerede er løst, for at kunne bruge løsningen på andre områder ved at slå systematisk op både via register, naboord og system-oversigt, -samt prøve at lytte til en mundtlig begrebsordbog

6. At anvende den ny Dansk Begrebsordbog både i bogtrykt og digital form. Forstå hvad begreber er i forhold til andre ting, hvad der er årsagen til ”tendensen til fasthed i tyd” som gælder for netop ordgruppen af begreber, almenbegreberne vi alle kender, allerede fra børnsben.

7. At forstå hvordan thesaurus først grupperer begrebernes vigtigste betydninger i klasserne relationelle, primære og naturlige betydninger, og derudover senere grupperer mere underordnede betydninger i mere specifikke klasser, mindre vigtige end de tre øverste.

8. At anvende en mundtlig tesaurus, (som er under forsøgs-udvikling på www.smuktsprog.dk ) -hvor antallet af ”opslag” er reduceret til ca. 50 og hvor hvert enkelt opslag varer ca. 5 minutter og lyttes til som mp3-fil omtrent som man lytter til en popsang.

Undervejs desuden at lære at behandle lydfiler ligesom man har lært tekstbehandling. Lære lydfilnavngivning via kantet og omfattende karakteristik i filnavnet og lære at opbevare lydfiler på samme måde som tekstfiler og opbevare dem sammen med disse i et sikkert system som man kan opbygge tidligt i smuktsprogs-metoderne for at afspejle dette arbejde og sikre konsistens på tværs af fil-formaterne skriftligt/mundtlig, samt for at lette sikkerhedskopiering ”i eet hug” –og derved fuldstændigt eliminere risikoen for tab af værdifulde filer. Systemet har jeg lavet til en standardbrowser, f. eks Windows explorer.                                              -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ottocarlsen@hotmail.com    Tlf. 24 48 88 19     www.smuktsprog.dk






Aalborg 4. Februar 2015


Bliv fuld af sjove ord !

Af Otto Carlsen, cand. Mag. redaktør www.smuktsprog.dk

Velkommen til en gratis demonstration af Den Danske Begrebsordbog 2015. Et værktøj til rette ord, en moderne gamechanger, ide-maskine, om to år online, i dag bogtrykt i den tykkeste bog i mange år.

Værket er trykt med fingermærke på siden og fylder –hold dig fast- 1400 sider. En såkaldt ”thesaurus”, det betyder skatkammer på græsk.

Alle de danske almenbegreber er opstillet efter betydning, ikke efter alfabet. Og det drejer sig ikke om at stave eller definere fremmedord. Et almenbegreb er ikke et fremmedord men et dansk ord.

Der er mange aha-oplevelser i en thesaurus og hvis man har arbejdet med et problem eller projekt eller har sorger eller bekymringer kan man altid få begreb om løsninger.

Et ejendommeligt værk. Englænderne elsker deres thesaurus, tyskerne deres, men vores er bedst. Den gamle (1945) har bare været lidt overset, men det er slut nu. En superbruger-uddannelse i thesaurusbrug, som modul i bibliotekar og lærer-uddannelserne er på vej og på www.smuktsprog.dk kan du gratis finde den ny introduktion ”Har du greb om thesaurus? Tag den i brug og begynd, her”, som jeg har skrevet. Jeg har brugt det gamle værk i 30 år. På samme website kan du også se en komplet, men ganske primitiv online-udgave af den gamle udgave, der dog slet ikke lever op til den smarte ny der er på vej, selvfølgelig.

Værket er længe ventet. Jørn Lund, fmd. For Dansk Sprognævn, sagde at ”der blir mere brug for den bog for hver dag der går” og nu er den der. Hans Götzsche fra Aalborg Universitet sagde I 2005 I Nordjyske Stiftstidende at det er skamplet på dansk sprogvidenskab at den er glemt.

Man skal være fiffig når man slår op. Det er meget mere end en synonym-ordbog. I thesaurus slår man typisk op når man allerede har løst et problem og vil se oversete aspekter ved det. Det er derfor kloge hoveder som Brandes, Ørsted og Pontoppidan der allerede kaldte på et sådant værk for deres modersmål. Folk der ved hvad de er ude efter. Som kan lytte til ny forslag. Det ny værk er ekstra rigt. Derfor har søgning i det ny værk et ekstra lag der er lagt ind. I det gamle værk gik man direkte ind under et af de ca. 900 nøgleord. I det ny værk skelner registrets henvisninger mellem navneord, udsagnsord og tillægsord. (substantiver, verber og adjektiver) Det skal man vænne sig til. Ellers får man for mange overskydende fund. Så det er en god ide. Her er et ekstra tip: Under de tre ordtyper skal man huske at se nederst under “Øvrige” også. Dér står talemåderne/ordsprogene nemlig, det er sjovt. Man kan godt få en gruppedynamisk følelse af at man ”hører til I sproget” ved at arbejde med thesaurus.

Når man bliver thesaurus-bruger får man hele sproget for øje, og det giver respekt for den måde vi taler på, og der er grund til at sende det ny værks skabere en taknemlig tanke. Forfatterne er nogen af de bedste sprogfolk i Det Danske Sprog og Litteraturselskab. Carlsberg-Fondet har betalt deres årelange slid. Da jeg kender de andre landes thesaurus tør jeg godt sige: Det er et mesterværk indenfor genren der nu er kommet på dansk, intet land har et magen til, der er så rigt og så gennemført i detaljen, har så mange begreber ordnet og tilmed linket op til den store 26 binds danske ordbog. Dette er vi ene om. Det er en stor sejr for dansk sprogvidenskab som her fejres. Det kan godt betale sig at studere denne mastodont-bog. Normalt står en thesaurus i 70 år, så tiden er givet godt ud hvis du sætter dig ind i den ny udgave.

Jeg har som sagt fået ti eksemplarer som jeg skal afprøve I praksis og jeg glæder mig til at demonstrere det. Børn og voksne skal lægge øre til hinanden og samarbejde om det, og opgaven de skal løse afhænger af hvilke problemer de I forvejen har løst, dem kan de fremstille på et højere niveau med dette sprogværktøj og skifte slidte udtryk ud med stærke ord.

Man kan rette henvendelse til mig for at få en gratis demonstration, med udgangspunkt i hvad dit firma eller din klasse eller gruppe lige nu arbejder med . På den måde giver man også et bidrag til forskningen i hvordan metoder til smukt sprog kan forfines med dette tunge værktøj for hånden. På forhånd tak.

Venlig hilsen Otto Carlsen Aalborg, tlf 24488819 ottocarlsen@hotmail.com



----------------------------------------------------------------------------------

www.smuktsprog.dk

Website: www.smuktsprog.dk Siden 2003, udviklet på Aalborg Universitet, website for metoder til bedre tone i daglig tale og veje til bedre lytteevne for at kunne kontrollere den måde vi selv taler på og veje til større lungekapacitet for at kunne etablere den kraft i lyden som smukt sprog kræver, samt thesaurus-brug, for at kunne for at styrke ordvalg og erstatte udslidte og svage udtryk med skarpe aspekter. Det efterhånden gamle website www.smuktsprog .dk har efterhånden et hit i timen og bidrager til at smuktsprogs-forskningen langsomt etablerer sin moderne arbejdsmark som nyt felt.



klik på billedet for forstørrelse









-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------foto fra "Pippi skal Giftes" , af Larry Langben---------------Hvis du holder af fællessang er det gratis at lave et arrangement med Otto Carlsen, der er folkesanger --







Ny gratis CD med 22 +5 sange på vej

Om Tordenskjold og de modige fugle

Otto Carlsen synger sangene på Egholm, læs mere om øen her. klik her


Foto fra indspilningen af den ny CD.
Obs: Fra Nordjyske Stiftstidende om at lære at fløjte: Klik her











--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ------Lindholm Høje-konferencen 2010. ------------------------------------------------------------------------------------------"Smukt sprog" ...-eller?


-De dygtigste fællessangere er de gamle og de ivrigste er de små.

Det er en nydelse at lytte til fællessang men ikke at stå udenfor.

Man skal have lært at lytte til andre mens man selv synger med.

Forsangeren skal kunne gå op på en scene og få tusind med nu.

Danskerne kan synge sammen I timer uden tekster og forsanger.

80.000 struber I Fælledparken udgør et berusende landskor.

“Dansk tunge” er et af verdens mest sangbare poetiske sprog.

Danske ords betydning er meget distinkt og afklaret og gammel.

Alle vore 70.000 almenbegreber kendes af alle, enhver I landet.

Sange og bøger der oversættes til dansk får ofte bedre indhold.

Små børn lærer sproget via sangen, ord har toner og genkendes.

Danskerne er nu klart det folk I verden der digter flest ny sange.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Læs om konference-grundlaget -klik her !-

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Læs velkomst-ord om nyeste forsknings-resultater vedrørende metoder til smukt sprog her (klik)


Klik her:
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Læs udkast til
sproglovs-forslag §
udarbejdet efter konferencen, og på grundlag af dens forslag,
bl.a om modersmålets centrale stilling--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
samt læserbrev (klik og læs) med spørgsmålet til offentligheden:
Er vor talebrug i forfald ?------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Ring 24488819 og bestil
radioudsendelsen på forhånd,
og lyt til den spændende
diskussion blandt deltagerne på konferencen.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Kristeligt Dagblad skrev:





-----------------------------



Nordjyske Stiftstidende skrev:




-------------------------------------------------------------------------------------------

Store fløjte-dag- spids munden ! Og træn tonen, Aalborg Bibliotek

-----------------------------------------------------------------------
Fællessang gi'r varme. Bliv forsanger. Interview i viking-klubben Isbjørnen, Aalborg

-------------------------------------------------------------------------------------------
Melodi-GANG-prix ! Syng når du går - på stranden på Egholm!




--------------------------------------------------------------------------------


--------------------------------------------------------------------------------



Otto Carlsen's "Udenad"'s-repertoire
Manden på risten (Osvald Helmuth)

A hå'er sit i mi fjernsyn (Niels Hausgaard)

Sålænge skuden kan gå (Evert Taube)

Nanna med den røde mund (Kim Larsen)

Jeg ved en lærkerede (Carl Nielsen/ Bergstedt)

Se min lille hundemand (Dissing)

Can't help falling in love (Elvis)

I threw it all away (Dylan)

Undulatsangen (Otto Carlsen)

Sommerfuglesangen (Otto Carlsen)

Den Blå Kilde (Otto Carlsen)

Isfuglesangen (Otto Carlsen)

Oddersangen (Otto Carlsen)

Egholmvalsen (txt. Johannes H. Jørgensen 1948/ Mel. Otto Carlsen, 2002)

Du skal op lille Pippi (Otto Carlsen)

Nu er det Pippis tur (Otto Carlsen)

Min snor fra her hvor jeg bor (Otto Carlsen)

Se mod Lyset, opfyldt finder der du ønsker uden tal (txt:Goethe 1806 / Mel:Otto Carlsen 2002)

Uheldsblues (Otto Carlsen 2005)

My Postman is a lady (Otto Carlsen 2002)

Vem kan segla forutan vind

Sålænge jeg lever. (John Mogensen)

Hønsefødder gulerødder (folkedansemelodi)

Lotte Gik

Rits rats filiong-gonggong

Den toppede høne

Poul sine høns

Håb for alle gode kræfter (Mel. Beethoven)

Når jeg ser et rødt flag smælde (Oscar Hansen)

Det kan blive bedre kammerat

Jeg drømte mig en drøm i nat

Tror du at russerne (Jevtusjenko/Sjostakovitch)

Blaffersangen (Kim Larsen)

Vimmersvej (Bamse)
SANG-HÆFTER

Sanghæfte A -

1A Perhaps love (John Denver)

2A The hardest thing

3A Papirsklip ( Kim Larsen )

4A Nanna (Kim Larsen)

5A Country Roads ( John Denver )

6A One little teardrop

7A Blanket on the ground

8A Forårsdag ( Anne Linnet)

9A En yndig og frydefuld sommertid ( Grundtvig )

10A Han kommer med sommer ( Jeppe Aakjær )

11A Tusind stykker ( Anne Linnet )

12A Vem kan segla (Svensk folkemelodi

13A Om lidt blir her stille ( Kim Larsen 9

14A Lundeborg-hymnen

15A Love me tonight

16 A Sålænge jeg lever ( John Mogensen )

17A Hønsefødder og gulerødder, Lott gik rits-rats, den toppede høne, etc.

18A Friheden flyver (Leif Sylvester

19A Hist hvor vejen slår en bugt ( H.C. Andersen )

20A Barndommens Gade (Anne Linnet)

-------------------------------------------------------------------



Sanghæfte B - Populære Kim Larsen og udenlandske samt nogle få af Otto Carlsen.

30 Kvinde min, Kim Larsen

31 Haveje

32 Susan Himmelblå

33 What a wonderful world, Aarmstrong

34 Streets of London, Ralph Mctell

35 midt om natten, Kim Larsen

36 You can get it if You really want. Jimmy Cliff

37 Can't help falling in love (Elvis Presley)

38 There's a kind of Hush.

39 Jutlandia

40 Singing out the letter. Otto Carlsen

41 We shall overcome. Joan baez

42 (Alting kan gå itu ) Tusind stykker. Anne Linnet.

43 Joanna Havana. Gasolin

44 Smuk og dejlig. Shit og shanel.

45 Hvis din far gir dig lov. Kim Larsen

46 Sång til frihetan. Bjørn Afzelius

47 I kan ikke slå os ihjel. Savage Rose, Christiania-pladen

48 Leaving on a jetplane

49 Youre still the one. Shania Twain

50. Woman. John Lennon

51. Imagine. John Lennon

163 Masser af succes. Kim Larsen

164 Hvad gør vi nu lille du. Kim Larsen

----------------------------------------------------

Sanghæfte C - Til en fest ude på landet. - Sommersange og folkedanse og danske grand prix-favóritter

60 Jeg ved en lærkerede

61 Svantes lykkelige dag. (Om lidt er kaffen klar) Dissing/Andersen

62 En yndig og frydefuld sommertid. Grundtvig

63 Egholm-valsen (txt. H. Johannes Jørgensen/mel. Otto Carlsen)

64 Forårsdag. Anne Linnet.

65 To pilsnere i en snor. af PH

66 Nu falmer skoven. Grundtvig

67 Åbent Landskab. Erik Grib/af Wiehe

68 Det var en lørdag aften

69 Søren Bramfris Lærkesang

70 Sålænge skuden kan gå. /Evert Taube

71 Midsommervisen Vi elsker vort land. Drachmann

72 Spillemandsnumre i Otto's potpourri Skoma'rpolka, LotteGik, Hønsefødder og gulerødder, Den toppede høne.

73 For de spillede guldterning. Folkevise/dans/kædesang

74 m lidt blir her stille. Kim Larsen

75 Så går vi rundt om en enebærbusk /angleg

76. Roselil og hendes moder. Folkemelodi

77 Sang i det grønne. (velkommen i den grønne lund.) Grundtvig/Grib

78 Jeg gik mig over sø og land

79 Med hænderne siger man klap, klap, klap. Polka

80 Go' nu' nat. (og gå nu lige hjem) /Benny Andersen/Dissing

81 Ole sad på en knold og sang

82 Dansevise (Et solstref i en vandpyt) (Kom lad os danse) Otto Francker/ Volmer sørensen

83 Smuk som et stjerneskud. Brødrene Olsen

84 Elefantens vuggevise. (Nu tændes der stjerner)

85 Danse i måneskin. (Bak/Niller)

Mangler: Marken er mejet, mine fuglesange og Den Blå Kilde og Tag med ud og fisk.

-------------------------------------------------------

Sanghæfte D - I legestuen - Sange for børn og barnlige sjæle

90 Byggerens sang (Nørrebro)

91 Vinduespudseren (En morgen gik jeg mig en tur i byen.)

92 Bamsens fødselsdag. Den rare gamle bamsebjørn. /Thorbjørn Egner

93 Langt ud i skoven (lå et lille bjerg) Gl. Melodi

94 Tre små soldater (vendte hjem fra krigen)

95 Elefantens Vuggevise. (Nu tændes der stjerner på himlens blå)

96 Jeg ved en lærkerede

97 Krummes sang. (Det er svært at være elleve år)

98 Bim - Bam-Busse

99 Den lille frække Frederik

100 Den gamle spillemand (I de store skove nær ved Siljan Søen.) /Bjarne Jes Hansen

101 Hør den lille stær

102 Spillemandsnumre. : Rits-rats,

skoma'r-polka, Lotte gik, Hønsefødder og gulerødder, Den toppede høne.

103 Skorstensfejeren gik en tur.

-------------------------------------------------------

Sanghæfte E - Med de gamle til bålfest - Gamle danske viser og sange fra 1945-tiden og 1968-tiden og flippertiden og dansk folkehøjskole.)

115 Blæsten går frisk over Limfjordens Vande

116 Jeg elsker de grønne lunde

117 Lundeborg-Hymnen (Er du trist og har du sorg i sinde)

118 I am Sailing (Rod Stewardt)

119 We shall overcome

120 Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne

121 Timen er nær, Tom Dooley (timen er nær, min ven)

122 Mens sorg og glæde skifter. (Den arbejdsløses sang)

123 To pilsnere i en snor (efter en båd) PH og Jens Chr. Hastrup

124 Imagine John Lennon

125 I en lille båd der gynger (sidder jeg og synger (Bamse)

126 Det haver så nyeligen regnet. (Det har stormet og pisket i vor lund)

127 Skuld gammel venskab rejn forgo (og stryges fræ vor mind ?)(Jeppe Åkjær)

128 Manden på risten (Osvald Helmuth)

129 Tusind stykker (Alting kan gå itu)

130 Nina, kære Nina(Nu er du min). John Mogensen

131 En lille pige i flade sko (Knud Pheiffer)

132 En forårsdag (hvor solen bare skinner) Anne Linnet

133 Go' nu nat (og gå nu lige hjem) Benny Andersen

134 Herfra hvor vi står (kan vi se os omkring) Ingemann og Skousen

136 Smuk og dejlig (Det er ikke let for du er så...) (Anne Linnet)

137 Den gamle spillemand (ved Siljan søen) Bjarne Jes Hansen

139 Dansevise (Otto Francker, Volmer Sørensen, gl. grandprix-vindermelodi)

139A Måske ku' vi (bestige bjerge) Sebastian

139B I den gamle pavillon (Jeg er en af bakkens sangerinder)

139C Tag med ud og fisk (Træk en gammel sweater på)






--------------------------------------------------------

Sanghæfte F - Til fagforeningens generalforsamling. - Sange om sammenhold og fællesskab og kampmod

140. Når jeg ser et rødt flag smælde

141. Skipper Clements morgensang

142. Håb for alle gode kræfter.

143. Brødre lad våbnene lyne

144. Det blodrøde bånd

145. Hør byen der larmer veninde

146. Måske ku' vi (bestige bjerge)

147. Kringsatt af fjender

148. Bella Ciao

149. Internationale

150. A hår sit i mit fjernsyn a no går æ galt.

150A. Frihedssangen

151. Det kan blive bedre kammerat

152. Mack med kniven

153. Drøm om et sted

154. Jeg drømte mig en drøm i nat

155. Er der en mening med livet

156. Hope Computer Center, det er...

157. Vi vil se land uden bomber og kanoner

158. Jorden i flammer

158A. El Pueblo Unido

159. Tror du at russerne vil krig ? Jevtusjenko.

160. En hilsen til jer kammerater

161. Partisansang 162.

Enhed skaber styrke

162A. Nanna med den røde mund

163. Masser af succes (Kim Larsen)

164. Hva' gør vi nu lille du

165. Blaffersangen

--------------------------------------------------------

Til en kommende CD (Egne skrevne sange, Otto Carlsen)



Den blå kilde

Kære Lille sol

En sommerfugl fløj

En undulat i det fri

Café Den Blå Papegøje
My postman is a lady

I am her prince

Uhelds-blues

Du skal op, lille Pippi

Min snor fra her hvor jeg bor

Egholm-valsen (H.Johs. J.)

Sku mod lyset ! (Goethe)

Spirrevip-sangen

Charlotte Isfugl

Hytte og slot

I am her prince

Get up little Pippi

I guder og djævle

Dumt lille skarn

Nu tager vi stikket hjem

Kubikmeter ton

Søren Solsort

Fordi jeg er fakir



Sang-ark til Julefest i Viking-klubben: Med illustrationer fra fyrrernes teater i klubben

Søren Banjomus

Nissen og rotterne

Sneflokke kommer vrimlende

International julesangen (Højt for træets very top)

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til sommerfest/Sankt Hans i Viking-klubben

Midsommervisen. Holger drachmann

En dans i et højloftet rum. Odder Von Klodder

Oh hillemænd Odin og Thor (Errik - Orrik - Oy) Orik Hin Lange

Den tredje Limfjordsforbindelse Margot 2005

Masser af Succes / Joanna Havanna / Blaffersangen Kim Larsen


Herfra hvor vi står (Ingemann og Skousen)

Solen skinner længe nu (Stig Møller)

En sømand drog ud på en rejse så lang / Hvis din far gir dig lov Kim Larsen

Den sorte Solsort (Af Den Lede Selv)

De ikke for kloge (af Krabbe Klo)

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til "allround" brug

Rits/rats/Skomagerpolka/Lotte gik/ Hønseføddero g gulerødder/ Den toppede hne.

Ta' med ud og fisk

Guantanamera

Lundeborg-hymnen

Joanna/Havanna

We shall overcome

Nanna med den røde mund

Om lidt er kaffen klar

hist hvor vejen slår en bugt

Så længe jeg lever

Herfra hvor vi står

Jeg ved en lærkerede

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til Til grundlovsdag, ind i mellem talerne

Det haver så nyeligen regnet

Hist hvor vejen slår en bugt

Sang om folkeafstemning

Skipper Clements morgensang

Egholm-valsen

Lotte gik, Hønsefødder og gulerødder

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til en særlig strand- og -bålfest med fødselsdag

Sku mod lyset

Skipper Clements morgensang

Nanna med den røde mund

Fem folkedanse

Jolly Bob, skotsk folkevise, oversat af Ellen Bang, 1951

Singing out the letter, (My postman is a lady)

Svæveflyver-sangen (En sommerfugl fløj)

Egholm-valsen

Guantanamera

You're still the one Shania Twain.

------------------------------------------------------------------------

1. maj sangark

Bella Ciao

Partisansangen

Brødre lad våbnene lyne

Internationale

Enhed skaber styrke

Når jeg ser et rødt flag smældeDet kan blive bedre kammerat

Plutonium rock

En løn til at leve af

Til Allende

I kan kke slå os ihjel

Drøm om et sted

Så dyrker de korn på et alter i Chile.

------------------------------------------------------------------------ Slut på sanglister

------------------------------------------------------------------------
Appendixtil POST 9:
Til andre studier- Hvis du interesserer dig for talesprog og sang og folkeminder.

På Dansk Folkemindesamlings website er lister over tusinder af kassettebånd med interessant tale på dansk. Nedenstående liste er resultat af Otto Carlsens besøg i Dansk Folkemindesamling vinteren 2006/07, hvor hele den udgivne ("clearede") samling blev gennemgået. (Men altså ikke den u-udgivne del, deres store arkiv, som du skal have special-tilladelse og sidde i Kbh. for at bruge)

Nedenstående er altså 23 CD'er, 5 plader og 10 bånd der kunne anvendes for et alternativt smuktsprogs-studium, idet der er tale om clearede materialer, der kan lånes på bibliotekerne.

CD'en: Mare Mide: Som stjernerne på himlen

CD'en: Spillemanden C. Jensen: "Folkemusikken og den folkelige sang i Sønderjylland"

CD'en: Ellen og Uffe Hansen: "Musik i Gården"

CD'en: Kristian Bugge: "P2 Radiumpris 2004"

CD'en:Hilda Sehested m. fl. "Cello and piano. Late romantic" (1700 tals danske romantiske danse)

CD'en: Rasmus Storm: "Dansk 1700-tals musik" ( udført af Lilholt m.fl.)

CD'en: Bast nr. 3: "For borgere og bønder" (Forsk. spillemænd)

CD'en: Folkemusikcentret i Hogager: "Thybal. Traditionel musik fra Thy"

CD'en: Folkemusik-sammenslutningen: "Lige for tiden, 2"

CD'en: Optagelser fra Dansk Folkemindesamling: "Karl Skårup. Harmonika-musik fra Thy"

CD'en: Bakkens Hvile: "En hyldest til Bakkens Hvile gennem 120 år. (Bl.a. "Melonerne")

CD'en: Folkemusiksammenslutningen: "Lige for tiden" (Bl.a. Indbildningsorkestret og Mølposen)

CD'en: Cigararbejdersangforeningen af 1872: "Brødre lad våbnene lyne"

CD'en: Æ Tinusser: "Gammeldans og Knagstykker"

CD'en: Folkemusikcentret i Holstebro: "Folk synger og spiller" (41 sangere og spillemænd)

CD'en: Per og Lars Lilholt og Svabonius Band: "Next Stop Svabonius" (1700 tals folkemusik i Danmark

CD'en: "Folk og ravn i København (Fuglestemmer fra asfaltjunglen)"

CD'en: Folkemusikhusringen 1995: "Traditionel musik fra Læsø"

CD'en: Ingeborg Munch. 1996 Folkemusikcentret Hogager: "Hvorfor mon jeg synger ?"

CD'en: "Jæ Sweevers spiller egnsmusik fra Fanø." Udg. af DR.

CD'en: Evald Thomsen: "Lydbilleder"

CD'en: Skalk: "Drømte mig en drøm" (Lur, horn, etc. )

LP-Pladen "Gammeldans på Snedsted Kro"

LP-Pladen Krogen: "Glimt af dansk folkemusik"

LP-Pladen Evald Thomsen og hans spillemænd: "I Spillemænds spor"

LP-Pladen Evald Thomsen og Hardy: "Stegt flæsk og kartofler"

LP-Pladen "Klange fra Danmarks broncealder-lurer. " Nationalmuseet

Kassette-båndet: Svend Nielsen: "Når visen får brod"

Kassette-båndet: "Her' er sild. Danske gaderåb"

Kassette-båndet: "Ottomine og Hartvig. Sange og fortællinger"

Kassette-båndet: Sange og digte fra besættelsen og befrielsen

Kassette-båndet: "Festoriginalens Trio"

Kassette-båndet: "Dronebåndet"

Kassette-båndet: "Perletand"

Kassette-båndet: "Kartekone-viser"

Kassette-båndet: "Fløjte-Otto synger mindre kendte viser".



Litteratur i øvrigt, anvendt til bogen "Smukt Sprog" hvis kapitler citeres her på sitet:
Aristotle, (by Harald P. Cooke): Aristotle In twentythree volumes. Harvard University Press 1973.
Rørbech, Lone og Skyum Nielsen, Peder. Retorisk Festskrift. 22 artikler til Professor Dr. Phil. Jørgen Fafner på 60 års dagen 4. januar 1985. Dafolo Forlag , 1985.
Grønbech, Vilhelm. Sprogets Musik. Poul Branners Forlag, Kbh. 1943.
Rubow, Paul V. Mit bibliotek og andre betragtninger. . Ejnar Munksgaard 1943.
Novrup, Johs. . Vilhelm Grønbech om Sprogets Musik. Dansk Udsyn, hæfte 1, s. 154-166 1943.
Diderichsen, Paul Kampen om sproget. Gads Danske Magasin side 502-520, 1943.
Grønbech, Vilhelm: . Kampen om Mennesket. . Poul Branners Forlag, Kbh., 1949.
Morgan, Marlo. Det ægte Folk. Lindhardt og Ringhof forlag, 1999.
Abraham, Otto. Absolute Tone Consciousness. Collections of the international Music Company, 1901.
Nielsen, Henning. En livsvandring ad pligtens lige vej. . Rysgaards Forlag, Snedsted, 2006.
Lord, Albert B.. The Singer of Tales. Harvard University Press, 1960.
Budal, Jostein. Fem Tonar. Unipub Skriftserier, Oslo, 2002.
Budal, Jostein. A Symmetrical Tone Language - Norwegian. Unipub, Oslo , 2007.
Budal, Jostein. Tonar I Skandinaviske språk. Unipub, Oslo 2007.
Klaus P. Wachsmann (editor). Hornbostel opera omnia,( vol 1-2). Universiteit van Amsterdam, 1975.
Havelock, Eric A.. Preface to Plato. Harvard University Press, 1963.
Havelock, Eric A.. Origins of Western Literacy. The Ontario Institute, 1976.
Havelock, Eric A.. The Literate Revolution in Greece and its cultural Consequences . Princeton University Press , 1982.
Havelock, Eric A.. The Muse learns to write. Reflections on Orality and Literacy from Antiquity to the Present.. Yale University Press. New Haven and London 1986.
Jensen, René A.. Højskolesangbogen. 18. udg. FFD, 2006.
Bjerre, Karen. Sanghåndbogen. En præsentation af sangene I Højskolesangbogens 18. udgave. FFD, 2006.
Andersen, Harry, på grundlag af Viggo Petersens efterladte manuskript. Dansk Begrebsordbog. Ejnar Munksgaard, Kbh, 1945.



Lyttetræning og smuktsprogs-metoder

Lyttetræning og smuktsprogs-metoder - klik her
klik på billedet for forstørrelse










-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------foto fra "Pippi skal Giftes" , af Larry Langben---------------Hvis du holder af fællessang er det gratis at lave et arrangement med Otto Carlsen, der er folkesanger --





Ny CD med 22 sange på vej

Om Tordenskjold og de modige fugle

Otto Carlsen synger sangene på Egholm, læs mere om øen her. klik her


Foto fra indspilningen af den ny CD.
Obs: Fra Nordjyske Stiftstidende om at lære at fløjte: Klik her





























--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ------Lindholm Høje-konferencen 2010. ------------------------------------------------------------------------------------------"Smukt sprog" ...-eller?



-De dygtigste fællessangere er de gamle og de ivrigste er de små.

Det er en nydelse at lytte til fællessang men ikke at stå udenfor.

Man skal have lært at lytte til andre mens man selv synger med.

Forsangeren skal kunne gå op på en scene og få tusind med nu.

Danskerne kan synge sammen I timer uden tekster og forsanger.

80.000 struber I Fælledparken udgør et berusende landskor.

“Dansk tunge” er et af verdens mest sangbare poetiske sprog.

Danske ords betydning er meget distinkt og afklaret og gammel.

Alle vore 70.000 almenbegreber kendes af alle, enhver I landet.

Sange og bøger der oversættes til dansk får ofte bedre indhold.

Små børn lærer sproget via sangen, ord har toner og genkendes.

Danskerne er nu klart det folk I verden der digter flest ny sange.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------




Læs om konference-grundlaget -klik her !-




----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Læs velkomst-ord om nyeste forsknings-resultater vedrørende metoder til smukt sprog her (klik)







Klik her:
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Læs udkast til
sproglovs-forslag §
udarbejdet efter konferencen, og på grundlag af dens forslag,
bl.a om modersmålets centrale stilling--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
samt læserbrev (klik og læs) med spørgsmålet til offentligheden:
Er vor talebrug i forfald ?------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------





Ring 24488819 og bestil




radioudsendelsen på forhånd,




og lyt til den spændende




diskussion blandt deltagerne på konferencen.
















































---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------




Kristeligt Dagblad skrev:












-------------------------------------------------------------------------------------------




























Nordjyske Stiftstidende skrev:








-------------------------------------------------------------------------------------------












Store fløjte-dag- spids munden ! Og træn tonen, Aalborg Bibliotek




-----------------------------------------------------------------------




Fællessang gi'r varme. Bliv forsanger. Interview i viking-klubben Isbjørnen, Aalborg




-------------------------------------------------------------------------------------------
Melodi-GANG-prix ! Syng når du går - på stranden på Egholm!






























--------------------------------------------------------------------------------




--------------------------------------------------------------------------------







Otto Carlsen's "Udenad"'s-repertoire
Manden på risten (Osvald Helmuth)

A hå'er sit i mi fjernsyn (Niels Hausgaard)

Sålænge skuden kan gå (Evert Taube)

Nanna med den røde mund (Kim Larsen)

Jeg ved en lærkerede (Carl Nielsen/ Bergstedt)

Se min lille hundemand (Dissing)

Can't help falling in love (Elvis)

I threw it all away (Dylan)

Undulatsangen (Otto Carlsen)

Sommerfuglesangen (Otto Carlsen)

Den Blå Kilde (Otto Carlsen)

Isfuglesangen (Otto Carlsen)

Oddersangen (Otto Carlsen)

Egholmvalsen (txt. Johannes H. Jørgensen 1948/ Mel. Otto Carlsen, 2002)

Du skal op lille Pippi (Otto Carlsen)

Nu er det Pippis tur (Otto Carlsen)

Min snor fra her hvor jeg bor (Otto Carlsen)

Se mod Lyset, opfyldt finder der du ønsker uden tal (txt:Goethe 1806 / Mel:Otto Carlsen 2002)

Uheldsblues (Otto Carlsen 2005)

My Postman is a lady (Otto Carlsen 2002)

Vem kan segla forutan vind

Sålænge jeg lever. (John Mogensen)

Hønsefødder gulerødder (folkedansemelodi)

Lotte Gik

Rits rats filiong-gonggong

Den toppede høne

Poul sine høns

Håb for alle gode kræfter (Mel. Beethoven)

Når jeg ser et rødt flag smælde (Oscar Hansen)

Det kan blive bedre kammerat

Jeg drømte mig en drøm i nat

Tror du at russerne (Jevtusjenko/Sjostakovitch)

Blaffersangen (Kim Larsen)

Vimmersvej (Bamse)



SANG-HÆFTER

Sanghæfte A -

1A Perhaps love (John Denver)

2A The hardest thing

3A Papirsklip ( Kim Larsen )

4A Nanna (Kim Larsen)

5A Country Roads ( John Denver )

6A One little teardrop

7A Blanket on the ground

8A Forårsdag ( Anne Linnet)

9A En yndig og frydefuld sommertid ( Grundtvig )

10A Han kommer med sommer ( Jeppe Aakjær )

11A Tusind stykker ( Anne Linnet )

12A Vem kan segla (Svensk folkemelodi

13A Om lidt blir her stille ( Kim Larsen 9

14A Lundeborg-hymnen

15A Love me tonight

16 A Sålænge jeg lever ( John Mogensen )

17A Hønsefødder og gulerødder, Lott gik rits-rats, den toppede høne, etc.

18A Friheden flyver (Leif Sylvester

19A Hist hvor vejen slår en bugt ( H.C. Andersen )

20A Barndommens Gade (Anne Linnet)

-------------------------------------------------------------------



Sanghæfte B - Populære Kim Larsen og udenlandske samt nogle få af Otto Carlsen.

30 Kvinde min, Kim Larsen

31 Haveje

32 Susan Himmelblå

33 What a wonderful world, Aarmstrong

34 Streets of London, Ralph Mctell

35 midt om natten, Kim Larsen

36 You can get it if You really want. Jimmy Cliff

37 Can't help falling in love (Elvis Presley)

38 There's a kind of Hush.

39 Jutlandia

40 Singing out the letter. Otto Carlsen

41 We shall overcome. Joan baez

42 (Alting kan gå itu ) Tusind stykker. Anne Linnet.

43 Joanna Havana. Gasolin

44 Smuk og dejlig. Shit og shanel.

45 Hvis din far gir dig lov. Kim Larsen

46 Sång til frihetan. Bjørn Afzelius

47 I kan ikke slå os ihjel. Savage Rose, Christiania-pladen

48 Leaving on a jetplane

49 Youre still the one. Shania Twain

50. Woman. John Lennon

51. Imagine. John Lennon

163 Masser af succes. Kim Larsen

164 Hvad gør vi nu lille du. Kim Larsen

----------------------------------------------------

Sanghæfte C - Til en fest ude på landet. - Sommersange og folkedanse og danske grand prix-favóritter

60 Jeg ved en lærkerede

61 Svantes lykkelige dag. (Om lidt er kaffen klar) Dissing/Andersen

62 En yndig og frydefuld sommertid. Grundtvig

63 Egholm-valsen (txt. H. Johannes Jørgensen/mel. Otto Carlsen)

64 Forårsdag. Anne Linnet.

65 To pilsnere i en snor. af PH

66 Nu falmer skoven. Grundtvig

67 Åbent Landskab. Erik Grib/af Wiehe

68 Det var en lørdag aften

69 Søren Bramfris Lærkesang

70 Sålænge skuden kan gå. /Evert Taube

71 Midsommervisen Vi elsker vort land. Drachmann

72 Spillemandsnumre i Otto's potpourri Skoma'rpolka, LotteGik, Hønsefødder og gulerødder, Den toppede høne.

73 For de spillede guldterning. Folkevise/dans/kædesang

74 m lidt blir her stille. Kim Larsen

75 Så går vi rundt om en enebærbusk /angleg

76. Roselil og hendes moder. Folkemelodi

77 Sang i det grønne. (velkommen i den grønne lund.) Grundtvig/Grib

78 Jeg gik mig over sø og land

79 Med hænderne siger man klap, klap, klap. Polka

80 Go' nu' nat. (og gå nu lige hjem) /Benny Andersen/Dissing

81 Ole sad på en knold og sang

82 Dansevise (Et solstref i en vandpyt) (Kom lad os danse) Otto Francker/ Volmer sørensen

83 Smuk som et stjerneskud. Brødrene Olsen

84 Elefantens vuggevise. (Nu tændes der stjerner)

85 Danse i måneskin. (Bak/Niller)

Mangler: Marken er mejet, mine fuglesange og Den Blå Kilde og Tag med ud og fisk.

-------------------------------------------------------

Sanghæfte D - I legestuen - Sange for børn og barnlige sjæle

90 Byggerens sang (Nørrebro)

91 Vinduespudseren (En morgen gik jeg mig en tur i byen.)

92 Bamsens fødselsdag. Den rare gamle bamsebjørn. /Thorbjørn Egner

93 Langt ud i skoven (lå et lille bjerg) Gl. Melodi

94 Tre små soldater (vendte hjem fra krigen)

95 Elefantens Vuggevise. (Nu tændes der stjerner på himlens blå)

96 Jeg ved en lærkerede

97 Krummes sang. (Det er svært at være elleve år)

98 Bim - Bam-Busse

99 Den lille frække Frederik

100 Den gamle spillemand (I de store skove nær ved Siljan Søen.) /Bjarne Jes Hansen

101 Hør den lille stær

102 Spillemandsnumre. : Rits-rats,

skoma'r-polka, Lotte gik, Hønsefødder og gulerødder, Den toppede høne.

103 Skorstensfejeren gik en tur.

-------------------------------------------------------

Sanghæfte E - Med de gamle til bålfest - Gamle danske viser og sange fra 1945-tiden og 1968-tiden og flippertiden og dansk folkehøjskole.)

115 Blæsten går frisk over Limfjordens Vande

116 Jeg elsker de grønne lunde

117 Lundeborg-Hymnen (Er du trist og har du sorg i sinde)

118 I am Sailing (Rod Stewardt)

119 We shall overcome

120 Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne

121 Timen er nær, Tom Dooley (timen er nær, min ven)

122 Mens sorg og glæde skifter. (Den arbejdsløses sang)

123 To pilsnere i en snor (efter en båd) PH og Jens Chr. Hastrup

124 Imagine John Lennon

125 I en lille båd der gynger (sidder jeg og synger (Bamse)

126 Det haver så nyeligen regnet. (Det har stormet og pisket i vor lund)

127 Skuld gammel venskab rejn forgo (og stryges fræ vor mind ?)(Jeppe Åkjær)

128 Manden på risten (Osvald Helmuth)

129 Tusind stykker (Alting kan gå itu)

130 Nina, kære Nina(Nu er du min). John Mogensen

131 En lille pige i flade sko (Knud Pheiffer)

132 En forårsdag (hvor solen bare skinner) Anne Linnet

133 Go' nu nat (og gå nu lige hjem) Benny Andersen

134 Herfra hvor vi står (kan vi se os omkring) Ingemann og Skousen

136 Smuk og dejlig (Det er ikke let for du er så...) (Anne Linnet)

137 Den gamle spillemand (ved Siljan søen) Bjarne Jes Hansen

139 Dansevise (Otto Francker, Volmer Sørensen, gl. grandprix-vindermelodi)

139A Måske ku' vi (bestige bjerge) Sebastian

139B I den gamle pavillon (Jeg er en af bakkens sangerinder)

139C Tag med ud og fisk (Træk en gammel sweater på)






--------------------------------------------------------

Sanghæfte F - Til fagforeningens generalforsamling. - Sange om sammenhold og fællesskab og kampmod

140. Når jeg ser et rødt flag smælde

141. Skipper Clements morgensang

142. Håb for alle gode kræfter.

143. Brødre lad våbnene lyne

144. Det blodrøde bånd

145. Hør byen der larmer veninde

146. Måske ku' vi (bestige bjerge)

147. Kringsatt af fjender

148. Bella Ciao

149. Internationale

150. A hår sit i mit fjernsyn a no går æ galt.

150A. Frihedssangen

151. Det kan blive bedre kammerat

152. Mack med kniven

153. Drøm om et sted

154. Jeg drømte mig en drøm i nat

155. Er der en mening med livet

156. Hope Computer Center, det er...

157. Vi vil se land uden bomber og kanoner

158. Jorden i flammer

158A. El Pueblo Unido

159. Tror du at russerne vil krig ? Jevtusjenko.

160. En hilsen til jer kammerater

161. Partisansang 162.

Enhed skaber styrke

162A. Nanna med den røde mund

163. Masser af succes (Kim Larsen)

164. Hva' gør vi nu lille du

165. Blaffersangen

--------------------------------------------------------

Til en kommende CD (Egne skrevne sange, Otto Carlsen)



Den blå kilde

Kære Lille sol

En sommerfugl fløj

En undulat i det fri

Café Den Blå Papegøje
My postman is a lady

I am her prince

Uhelds-blues

Du skal op, lille Pippi

Min snor fra her hvor jeg bor

Egholm-valsen (H.Johs. J.)

Sku mod lyset ! (Goethe)

Spirrevip-sangen

Charlotte Isfugl

Hytte og slot

I am her prince

Get up little Pippi

I guder og djævle

Dumt lille skarn

Nu tager vi stikket hjem

Kubikmeter ton

Søren Solsort

Fordi jeg er fakir



Sang-ark til Julefest i Viking-klubben: Med illustrationer fra fyrrernes teater i klubben

Søren Banjomus

Nissen og rotterne

Sneflokke kommer vrimlende

International julesangen (Højt for træets very top)

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til sommerfest/Sankt Hans i Viking-klubben

Midsommervisen. Holger drachmann

En dans i et højloftet rum. Odder Von Klodder

Oh hillemænd Odin og Thor (Errik - Orrik - Oy) Orik Hin Lange

Den tredje Limfjordsforbindelse Margot 2005

Masser af Succes / Joanna Havanna / Blaffersangen Kim Larsen


Herfra hvor vi står (Ingemann og Skousen)

Solen skinner længe nu (Stig Møller)

En sømand drog ud på en rejse så lang / Hvis din far gir dig lov Kim Larsen

Den sorte Solsort (Af Den Lede Selv)

De ikke for kloge (af Krabbe Klo)

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til "allround" brug

Rits/rats/Skomagerpolka/Lotte gik/ Hønseføddero g gulerødder/ Den toppede hne.

Ta' med ud og fisk

Guantanamera

Lundeborg-hymnen

Joanna/Havanna

We shall overcome

Nanna med den røde mund

Om lidt er kaffen klar

hist hvor vejen slår en bugt

Så længe jeg lever

Herfra hvor vi står

Jeg ved en lærkerede

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til Til grundlovsdag, ind i mellem talerne

Det haver så nyeligen regnet

Hist hvor vejen slår en bugt

Sang om folkeafstemning

Skipper Clements morgensang

Egholm-valsen

Lotte gik, Hønsefødder og gulerødder

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til en særlig strand- og -bålfest med fødselsdag

Sku mod lyset

Skipper Clements morgensang

Nanna med den røde mund

Fem folkedanse

Jolly Bob, skotsk folkevise, oversat af Ellen Bang, 1951

Singing out the letter, (My postman is a lady)

Svæveflyver-sangen (En sommerfugl fløj)

Egholm-valsen

Guantanamera

You're still the one Shania Twain.

------------------------------------------------------------------------

1. maj sangark

Bella Ciao

Partisansangen

Brødre lad våbnene lyne

Internationale

Enhed skaber styrke

Når jeg ser et rødt flag smældeDet kan blive bedre kammerat

Plutonium rock

En løn til at leve af

Til Allende

I kan kke slå os ihjel

Drøm om et sted

Så dyrker de korn på et alter i Chile.

------------------------------------------------------------------------ Slut på sanglister

------------------------------------------------------------------------
Appendixtil POST 9:
Til andre studier- Hvis du interesserer dig for talesprog og sang og folkeminder.

På Dansk Folkemindesamlings website er lister over tusinder af kassettebånd med interessant tale på dansk. Nedenstående liste er resultat af Otto Carlsens besøg i Dansk Folkemindesamling vinteren 2006/07, hvor hele den udgivne ("clearede") samling blev gennemgået. (Men altså ikke den u-udgivne del, deres store arkiv, som du skal have special-tilladelse og sidde i Kbh. for at bruge)

Nedenstående er altså 23 CD'er, 5 plader og 10 bånd der kunne anvendes for et alternativt smuktsprogs-studium, idet der er tale om clearede materialer, der kan lånes på bibliotekerne.

CD'en: Mare Mide: Som stjernerne på himlen

CD'en: Spillemanden C. Jensen: "Folkemusikken og den folkelige sang i Sønderjylland"

CD'en: Ellen og Uffe Hansen: "Musik i Gården"

CD'en: Kristian Bugge: "P2 Radiumpris 2004"

CD'en:Hilda Sehested m. fl. "Cello and piano. Late romantic" (1700 tals danske romantiske danse)

CD'en: Rasmus Storm: "Dansk 1700-tals musik" ( udført af Lilholt m.fl.)

CD'en: Bast nr. 3: "For borgere og bønder" (Forsk. spillemænd)

CD'en: Folkemusikcentret i Hogager: "Thybal. Traditionel musik fra Thy"

CD'en: Folkemusik-sammenslutningen: "Lige for tiden, 2"

CD'en: Optagelser fra Dansk Folkemindesamling: "Karl Skårup. Harmonika-musik fra Thy"

CD'en: Bakkens Hvile: "En hyldest til Bakkens Hvile gennem 120 år. (Bl.a. "Melonerne")

CD'en: Folkemusiksammenslutningen: "Lige for tiden" (Bl.a. Indbildningsorkestret og Mølposen)

CD'en: Cigararbejdersangforeningen af 1872: "Brødre lad våbnene lyne"

CD'en: Æ Tinusser: "Gammeldans og Knagstykker"

CD'en: Folkemusikcentret i Holstebro: "Folk synger og spiller" (41 sangere og spillemænd)

CD'en: Per og Lars Lilholt og Svabonius Band: "Next Stop Svabonius" (1700 tals folkemusik i Danmark

CD'en: "Folk og ravn i København (Fuglestemmer fra asfaltjunglen)"

CD'en: Folkemusikhusringen 1995: "Traditionel musik fra Læsø"

CD'en: Ingeborg Munch. 1996 Folkemusikcentret Hogager: "Hvorfor mon jeg synger ?"

CD'en: "Jæ Sweevers spiller egnsmusik fra Fanø." Udg. af DR.

CD'en: Evald Thomsen: "Lydbilleder"

CD'en: Skalk: "Drømte mig en drøm" (Lur, horn, etc. )

LP-Pladen "Gammeldans på Snedsted Kro"

LP-Pladen Krogen: "Glimt af dansk folkemusik"

LP-Pladen Evald Thomsen og hans spillemænd: "I Spillemænds spor"

LP-Pladen Evald Thomsen og Hardy: "Stegt flæsk og kartofler"

LP-Pladen "Klange fra Danmarks broncealder-lurer. " Nationalmuseet

Kassette-båndet: Svend Nielsen: "Når visen får brod"

Kassette-båndet: "Her' er sild. Danske gaderåb"

Kassette-båndet: "Ottomine og Hartvig. Sange og fortællinger"

Kassette-båndet: Sange og digte fra besættelsen og befrielsen

Kassette-båndet: "Festoriginalens Trio"

Kassette-båndet: "Dronebåndet"

Kassette-båndet: "Perletand"

Kassette-båndet: "Kartekone-viser"

Kassette-båndet: "Fløjte-Otto synger mindre kendte viser".



Litteratur i øvrigt, anvendt til bogen "Smukt Sprog" hvis kapitler citeres her på sitet:
Aristotle, (by Harald P. Cooke): Aristotle In twentythree volumes. Harvard University Press 1973.
Rørbech, Lone og Skyum Nielsen, Peder. Retorisk Festskrift. 22 artikler til Professor Dr. Phil. Jørgen Fafner på 60 års dagen 4. januar 1985. Dafolo Forlag , 1985.
Grønbech, Vilhelm. Sprogets Musik. Poul Branners Forlag, Kbh. 1943.
Rubow, Paul V. Mit bibliotek og andre betragtninger. . Ejnar Munksgaard 1943.
Novrup, Johs. . Vilhelm Grønbech om Sprogets Musik. Dansk Udsyn, hæfte 1, s. 154-166 1943.
Diderichsen, Paul Kampen om sproget. Gads Danske Magasin side 502-520, 1943.
Grønbech, Vilhelm: . Kampen om Mennesket. . Poul Branners Forlag, Kbh., 1949.
Morgan, Marlo. Det ægte Folk. Lindhardt og Ringhof forlag, 1999.
Abraham, Otto. Absolute Tone Consciousness. Collections of the international Music Company, 1901.
Nielsen, Henning. En livsvandring ad pligtens lige vej. . Rysgaards Forlag, Snedsted, 2006.
Lord, Albert B.. The Singer of Tales. Harvard University Press, 1960.
Budal, Jostein. Fem Tonar. Unipub Skriftserier, Oslo, 2002.
Budal, Jostein. A Symmetrical Tone Language - Norwegian. Unipub, Oslo , 2007.
Budal, Jostein. Tonar I Skandinaviske språk. Unipub, Oslo 2007.
Klaus P. Wachsmann (editor). Hornbostel opera omnia,( vol 1-2). Universiteit van Amsterdam, 1975.
Havelock, Eric A.. Preface to Plato. Harvard University Press, 1963.
Havelock, Eric A.. Origins of Western Literacy. The Ontario Institute, 1976.
Havelock, Eric A.. The Literate Revolution in Greece and its cultural Consequences . Princeton University Press , 1982.
Havelock, Eric A.. The Muse learns to write. Reflections on Orality and Literacy from Antiquity to the Present.. Yale University Press. New Haven and London 1986.
Jensen, René A.. Højskolesangbogen. 18. udg. FFD, 2006.
Bjerre, Karen. Sanghåndbogen. En præsentation af sangene I Højskolesangbogens 18. udgave. FFD, 2006.
Andersen, Harry, på grundlag af Viggo Petersens efterladte manuskript. Dansk Begrebsordbog. Ejnar Munksgaard, Kbh, 1945.